Karleby kirke ligger midt i den gamle del af landsbyen på omtrent
fladt terræn.
Hvor gammel kirken er vides ikke med bestemthed, men efter den
senromanske stil at dømme, er den opført engang i 1200-tallet.
Ved restaureringen i 1981 fandt man under gulvet tildækkede
huller, som synes at stamme fra stolpehuller, formodentlig fra
en tidligere trækirke.
Kirken er indviet til Skt. Jørgen, korsriddernes, soldaternes,
skytternes, våbensmedenes og
landmændenes værnehelgen.
fladt terræn.
Hvor gammel kirken er vides ikke med bestemthed, men efter den
senromanske stil at dømme, er den opført engang i 1200-tallet.
Ved restaureringen i 1981 fandt man under gulvet tildækkede
huller, som synes at stamme fra stolpehuller, formodentlig fra
en tidligere trækirke.
Kirken er indviet til Skt. Jørgen, korsriddernes, soldaternes,
skytternes, våbensmedenes og
landmændenes værnehelgen.
Hvem, der har ejet kirken i middelalderen, vides ikke, men
kaldsretten tilhørte kronen, og det var da også denne, der ved
auktionen over det falsterske ryttergods i 1767 solgte kirken til
den berømte generalmajor Johan Frederik Classen
(Kanonkongen), hvorefter den hørte under Det classenske
Fideicommis frem til 1855, da sognets gårdmænd fik part
i den. Først d. 1. april 1915 overgik den til selveje.
Om spir, våbenhus og kirke i øvrigt skriver
førstelærer Hans Rasmussen, der var
kirkesanger og lærer ved Karleby skole
fra 1855-1889:
"Kirken i Karleby var uanselig, og den
havde hverken spir eller tårn. Klokken
hang i et murhul i kirkens gavl, og der
hang et reb derfra helt ned til jorden,
hvor klokkeren altså stod,
når han ringede.
kaldsretten tilhørte kronen, og det var da også denne, der ved
auktionen over det falsterske ryttergods i 1767 solgte kirken til
den berømte generalmajor Johan Frederik Classen
(Kanonkongen), hvorefter den hørte under Det classenske
Fideicommis frem til 1855, da sognets gårdmænd fik part
i den. Først d. 1. april 1915 overgik den til selveje.
Om spir, våbenhus og kirke i øvrigt skriver
førstelærer Hans Rasmussen, der var
kirkesanger og lærer ved Karleby skole
fra 1855-1889:
"Kirken i Karleby var uanselig, og den
havde hverken spir eller tårn. Klokken
hang i et murhul i kirkens gavl, og der
hang et reb derfra helt ned til jorden,
hvor klokkeren altså stod,
når han ringede.
Det classenske Fideicommis tilbød imidlertid sognet at anbringe
et spir på kirken, en gave, som man modtog med tak. Her blev
klokken så anbragt.
Men da dette var sket, kunne der naturligvis ikke mere ringes på
den gamle måde, og kirkens våbenhus var så lavt og lille, at der
ikke fra dette kunne skaffes adgang til kirkens loft og til spiret.
Foreløbigt var der så ingen anden udvej, end at der inde i kirken,
i det ene hjørne, måtte anbringes en lang stige, der ragede ind
over nogle af stolene ved kvindernes side.
Der hengik alligevel ikke ret mange år, før man besluttede at
rive det gamle våbenhus ned og bygge et andet så stort og højt,
at det rummede en trappe, ad hvilken der så blev adgang til
spiret og kirkens loft, også for ringeren.
Senere forbedredes kirkebygningen yderligere.
Der blev sat nye vinduer i, dvs. det var dem, man i Sakskøbing
havde kasseret, da den daværende kirke repareredes.
et spir på kirken, en gave, som man modtog med tak. Her blev
klokken så anbragt.
Men da dette var sket, kunne der naturligvis ikke mere ringes på
den gamle måde, og kirkens våbenhus var så lavt og lille, at der
ikke fra dette kunne skaffes adgang til kirkens loft og til spiret.
Foreløbigt var der så ingen anden udvej, end at der inde i kirken,
i det ene hjørne, måtte anbringes en lang stige, der ragede ind
over nogle af stolene ved kvindernes side.
Der hengik alligevel ikke ret mange år, før man besluttede at
rive det gamle våbenhus ned og bygge et andet så stort og højt,
at det rummede en trappe, ad hvilken der så blev adgang til
spiret og kirkens loft, også for ringeren.
Senere forbedredes kirkebygningen yderligere.
Der blev sat nye vinduer i, dvs. det var dem, man i Sakskøbing
havde kasseret, da den daværende kirke repareredes.
KIRKEBÆNKE, GAVLE OG DØRE, der ellers fremstod i brune farver, blev ved restaureringen ført tilbage til de oprindelige blågrå farver. Indsat 1635.
